Hvem er jeg?

Det har altid været et kald, at jeg skulle arbejde med mennesker og jeg har nu hjulpet mennesker i 30 år.

Jeg er født i 1970 og bor sammen med min familie i Fredericia.

Interessen for den spirituelle verden har jeg altid haft og mine spirituelle evner er især de sidste 3 år blevet udviklet meget. For at styrke disse evner yderligere har jeg taget forskellige uddannelser og kurser, hvoraf den mest dybdegående er Gatewayhealeruddannelsen.

For at få en dybere forståelse og for at udvikle mig spirituelt og personligt, deltager jeg løbende på uddannelser, kurser og workshops.

Jeg kobler min passion for den spirituelle verden sammen med psykologi og min brede erfaring fra psykiatrien samt min personlige livserfaring.

Min egen personlige udviklingsrejse har budt på mange svære og smertelige udfordringer. Som meget sensitiv med lavt selvværd, præstationsangst, valg af dårlige partnere for mig (som var et spejl til mig ift hvad jeg havde brug for at lære og hvor jeg havde brug for at blive stærkere), meget svær skilsmisse, mine forældres svære skilsmisse i min ungdom, udfordringer med ADHD i min familie, familiemedlemmer med andre psykiske udfordringer, mange flytninger og enlig mor i 10 år m.m.

Det bedste jeg har gjort for mig selv i mit liv, har været at bearbejde og forløse traumer og kigge ind i mine skygger selvom det har været rigtig hårdt. Det har givet mig indre power, selvværd, mere energi og balance – en stor forvandling.

Erfaring og uddannelser:
  • Jeg har en stor menneskelig erfaring og indsigt med 22 års erfaring i psykiatrien (døgninstitution i 6 år og 16 år i socialpsykiatrien)
  • Jeg har en bred erfaring tværfagligt i det offentlige system og 5 år som supervisor med grupper.
  • Uddannet Social- og Sundhedshjælper 1993
  • Uddannet Social- og Sundhedsassistent 1995
  • Uddannet NADA-akupunktør i 2016
  • Udannet terapeut i Emotionel Frihedsteknik & Tankefeltterapi 2017
  • Uddannet Cuppingbehandler i 2021
  • Uddannet Gatewayhealer i 2021
  • Uddannet Powerhealer i 2022
  • Uddannet i Japansk Face-lifting i 2024
Kurser:
  • Tidlig opsporing og håndtering af misbrugsproblemer (2 dage) i 1996
  • Træning af sociale færdigheder og selvtillid (3 dage) i 1999
  • Kontaktperson og Relationsarbejde (2 dage) i 1999
  • Førstehjælp i 1999, 2019, 2022, 2024
  • Kognitive behandlingsformer (14 dage) i 2008
  • Misbrug & Sindslidelser i Socialpsykiatrien (2 dage) i 2009
  • Vidensbasering & Dokumentation i Socialpsykiatrien (21 dage) i 2009
  • Systemisk Teori & Praksis Basisår (18 dage) i 2010
  • Konflikthåndtering (3 dage) i 2011
  • Hygiejne og almene fødevarer (3 dage) i 2012
  • Motivation & Forandring (3 dage) i 2015
  • Praktikvejlederuddannelse for PAU og SOSU elever (11 dage) i 2018
  • Kompetenceudvikling & Værdiskabelse (5 dage) i 2017
  • Spiseforstyrrelser & Selvskade (2 dage) i 2017
  • Videnskursus om sociale relationer & forebyggelse af ensomhed 2021
  • Skru op for dit klarsyn (2 dage) 2023

Kundeudtalelser

Gatewayhealing:

Jeg havde på ingen måde kunne forudse, hvor meget, jeg ville få ud af mit besøg hos Rhina🙏Efter at have lidt af en opslidende “ventesorg” (som pårørende til demensramte ofte lider af) har jeg endelig fået en ro og sluttet fred med min mors grusomme måde at skulle fra denne verden på. Rhina er varm, nærværende, et ufatteligt dygtigt spirituelt medie på alle måde. Jeg vil anbefale Rhinas behandlinger til alle, der af den ene eller anden årsag har ondt i livet🙏

Pia S. Qvist Levring

Jeg kendte ikke til Rhina, før min mor og søster stak en artikel i hånden om hende. Jeg er overvældet og taknemlig for at have modtaget en Gatewayhealing🙏 Det var så meget spot on og mere til, dét Rhina havde skrevet til mig. Og selve healingen var fantastisk og oplysende – bare WOW! Jeg vil give rigtig mange stjerner og mere til⭐ Rhina er en smuk sjæl og har en fantastisk gave at give af🙏 Det er en gave og selvforkælelse at give sig selv, det skal prøves. Og husk at være åbensindet, så er man klart bedre til at modtage det man har brug for.

Lisbet Kyung Hertz Jacobsen

3 uger efter healingen, synes jeg at det var en rigtig god oplevelse for mig. Jeg kunne mærke efterfølgende, at det var som om, der var nogle ting som blev rystet af mig og jeg følte på en måde, at jeg var blevet stærkere indeni. Jeg har meget mere ro omkring mig selv. Og så sover jeg meget bedre om natten (lige med undtagelse af den sidste uges tid pga sygdom😅) Jeg havde ofte inden healingen  en tendens til at vågne om natten, nogle gange op til flere gange. Men det holdt faktisk op. Specielt den første uge sov jeg meget tungt hver nat😊 Så alt i alt har det kun været en positiv oplevelse for mig. Jeg er i hvert fald meget taknemlig🙏

Charlotte 25 år

Powerhealing:

Det var en fuldstændig magisk oplevelse, sådan har jeg det efter mit besøg hos Rhina. Ikke bare ramte Rhina plet med hendes budskaber, men hendes måde at kanalisere energi på er fuldstændig vild! Jeg modtog en Powerhealing og wow der var power på – fra start til slut kunne jeg mærke energierne arbejde gennem både min krop og sind. Jeg tror aldrig jeg har prøvet noget lignende! Jeg kommer helt sikkert til Rhina igen! Rhina er dybt professionel, yderst nærværende og hamrende dygtig til hendes arbejde. Af hjertet tak for at dele din magi 💌

Kevin Joel Dau Fraser

Rhina er et særligt fint og givende menneske. Jeg har modtaget flere behandlinger i Rhinas House of Energy og kan virkelig mærke at det rykker noget mentalt og fysisk. En givende og omsorgsfuld behandling. Udover det skal Rhina selvfølgelig have et par særlige beskrivende ord med herfra mig, da jeg har kendt hende i ca. 40 år. At Rhina i dag arbejder som behandler/healer m.m. føles som det mest naturlige, udover hendes særlige evner og visdom besidder hun en ro og omsorgsfuldhed. Hun gør sig altid umage med dét hun sætter sig for. En vis kvinde, modig og omsorgsfuld som jeg særligt varmt kan anbefale.

Mette 

Sikke en dejlig oplevelse at få Powerhealing af Rhina. Hun er sympatisk, ordentlig og dygtig. Det gav mig virkelig et kærligt skub videre. Der blev healet på for mig vigtige temaer. Jeg havde ondt i knæet, da jeg lagde mig på briksen og det har jeg ikke mere.

Tak Rhina🙏

Anne Marie Bangsgaard Hansen

Rhina har i dag behandlet mig. Jeg kendte ikke Rhina i forvejen. Hun er en fantastisk kanal og er god til at formidle. Hvis jeg kunne give stjerner, giver jeg 5 ud af 5

⭐⭐⭐⭐⭐

Bianca Brøgger

Fik en Powerhealing hos Rhina⭐💖Det var en rigtig dejlig oplevelse og kan helt klart anbefales🥰Rhina er yderst kompetent og meget behagelig, man føler sig godt tilpas i hendes selskab    🦋🙏

Randi Bialaska Bruun

 

NADA (øreakupunktur):

Jeg kan virkelig anbefale Rhina til alle jeg kender. Jeg har fået Powerhealing et par gange og det har hjulpet mig enormt meget på mange områder. Udover det så får jeg NADA mindst én gang hver 14. dag og det VIRKER bare. Rhina er så dygtig og kan virkelig hjælpe. 5 store stjerner herfra ✨✨✨✨✨

Kristina Sommerby

Cupping:

Jeg fik en Cuppingbehandling hos Rhina den 8. juni 2022 pga store rygsmerter efter en skiulykke. Jeg har været til rigtig mange behandlinger hos kiropraktor og fysioterapeut. Smerten ligger dagligt på 8-9 på en skala fra 1-10, hvor 10 er max smerte.

Dagen efter har jeg virkelig en god fornemmelse i min krop. Jeg mærker tydeligt forskel, særligt ift den ømhed, jeg før har oplevet i muskler og led. Denne er mere eller mindre helt forsvundet. Jeg er meget begejstret for den effekt, jeg føler behandlingen har haft. Det er de bedste 350 kr jeg har brugt længe.

7 uger senere: Jeg har haft stor glæde af min behandling hos Rhina. Jeg mærker i særlig grad at mit besøg for 7 uger siden, har haft en gavnlig effekt i forhold til mit fysiske velvære. Min rygmuskulatur fremstår meget mere smidig og jeg oplever ikke i samme grad ømhed og smerte som før min behandling. Jeg ligger nu på 3-4 

Mvh Mathias.

I forbindelse med mit arbejde pådrog jeg mig en smertefuld overbelastning af min rygmuskulatur. Jeg henvendte mig til Rhina som foreslog cupping. Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. mine smerter blev afspændt og efter få dage opløst. Kan absolut anbefales.

Kathleen Fraser 49 år

Tankefeltterapi:

Jeg har fået tankefeltterapi af Rhina i 2023 og det er noget af det bedste der er sket for mig. Jeg har en del traumer fra min barndom som påvirker mig meget i min hverdag. Jeg får en masse grimme flashbacks, men dét Rhina og jeg tog fat i, har gjort at jeg ikke længere har flashbacks og det giver mig en kæmpe ro. Men jeg har flere traumer og skal snart have tankefeltterapi igen og jeg glæder mig inderligt meget. Der er sådan en ro, når man kommer ind i Rhinas klinik. Hun er dygtig og kan virkelig hjælpe én. 

Katja 52 år

Jeg har fået Tankefeltterapi af Rhina i marts 2017.

Rhina lavede en Matrix på mig, fra en traumatisk oplevelse jeg havde, da jeg var 10 år gammel. Jeg følte mig ensom, frustreret og ked af det. Efter 2 timers behandling følte jeg mig elsket, tryg og glad! Det var en rigtig dejlig oplevelse og jeg fik afklaret nogle ting for mig selv imens.

Gitte Pedersen 43 år

 

Jeg kom til Rhina for at få Tankefeltterapi for sorgen over, at min mor aldrig kom til at blomstre i sit liv, men lod den smukke blomst som hun var undertrykkes. Rhina ”tappede” på min sorg og smerte samtidigt med, at hun spurgte ind til min sorg. Undervejs kom jeg til at se mange smukke blomster i min mor som efterhånden overskyggede hendes undertrykkelse. Til sidst hørte jeg i mit hoved: ”Men jeg blomstrer jo nu” og Rhina spurgte heldigvis om det var min mors stemme? Hvilket fik mig til at indse, at det ikke var nogens stemme. Dagen efter oplevede jeg, at det var den forvandling, at jeg nu så alle min mors blomstrende sider, og at jeg gerne ville ligne dem. Jeg kom fuldstændig i 0 og følte mig rolig, fredfyldt og let. Tak Rhina.

Kærlig hilsen Ølla Trompetbakke, Nuuk, Grønland.    

 

Jeg fik Tankefeltterapi hos Rhina, fordi jeg ønskede at komme af med min angst for slanger! Rhina bad mig tænke på følelsen af at en slange kom krybende op af min arm og op på mine skuldre, det gav mig et stort ubehag, at tænke på, at den kravlede rundt på mig, imens hun ”bankede” på nogle bestemte punkter på min krop. Jeg var meget opmærksom på, at den ikke måtte komme rundt om min hals, det føltes let, at komme ind i følelsen. Ubehaget faldt gradvist under behandlingen. På en skala fra 0 til 10 vil jeg sige, at jeg startede på 7 og ubehaget kom ned på 1

Kurt B. Jensen

 

Efter en samtale jeg havde med Rhina Breinholdt, fortalte hun, at hun måske kunne hjælpe mig af med en vrede, jeg havde fået efter nogle oplevelser/samtaler. Jeg mødte op hos Rhina med en positiv tro på, at hun kunne hjælpe mig. Hun indledte seancen med at spørge: ”Hvor stor er din vrede på 0 – 10 skalaen” Jeg vurderede den til ca. 5. Efter første runde var vreden dalet til 3–4. Vi tog en omgang til, resultatet var 1–2. Vi ville have et bedre resultat, og hun prøvede igen, og resultatet var et stort 0 !! Jeg følte herefter ingen vrede mere mod disse personer, og den dag i dag ca. 1 ½ måned senere, føler jeg stadig ingen vrede. Jeg er meget taknemlig for resultatet, da det også har givet mig et mere positivt livssyn. Jeg vil og kan anbefale hende til andre. Hun er sgu dygtig.

Hans Fauerskov, årgang 1944  

 

Jeg har svært ved at koncentrere mig i timerne i skolen og jeg får dårlige karakterer på grund af dette. Rhina fik mig til at mærke mig selv i en situation i skolen, hvor jeg slet ikke kunne koncentrere mig. Der var larm i klassen og jeg havde tics og uro i benene og jeg var meget træt af mine larmende klassekammerater. Mine ben føltes mørkeblå inden i, da Rhina fik mig til at mærke dette. Hun ”bankede” mig forskellige steder på kroppen og efterhånden blev uroen i benene mere flad og lysere blå. Efter 25 min. var farven blevet lysere grøn og jeg havde det behageligt i benene. Dagen efter sad jeg i engelsktimen og skrev koncentreret i 45 min. Selvom de andre larmede og pjattede! Jeg troede, at det var noget hokus pokus, men det virkede, så nu håber jeg at Rhina også kan hjælpe min søster. 

Anonym dreng på 14 år.  

 

Jeg kom til Rhina for at blive bedre til at sige fra specielt i forhold til mænd (kæreste-relationer) Jeg har gentagne gange følt mig utilstrækkelig, bange for at sige fra, frygt for at miste. Jeg har gjort og sagt ja til ting/situationer som jeg ikke havde mig selv med i. Jeg ”ofrer” mig selv i kærlighedsrelationer. Rhina bad mig tænke tilbage på det første traume/ubehagelige oplevelse som jeg husker. Meget hurtigt kom jeg tilbage til en episode, hvor jeg var 8-10 år. Min far var alkoholiker og min mor flygtede hjemmefra, så jeg var ofte overladt til barnepigen eller min far. Traumet handlede om at min far blev rasende og gal på mig, selvom jeg havde lavet mad til ham. Han råbte, at maden var uspiselig, og jeg stod med ryggen til ham og græd. Jeg havde følelsen af at jeg havde gjort mit bedste, men det var ikke godt nok. Imens jeg fortalte om traumet ”bankede” Rhina på min krop og hun lyttede intenst og skrev noter. Jeg husker, at der var en intens stemning som om, at der ikke var andre i hele verden end os. Da vi var færdige, var det som om, at jeg steg ud af en anden verden. Jeg var godt tilpas, afslappet og afklaret om nogle ting. Jeg havde indtil denne dag set lidt til en fyr som ikke var god for mig, men som jeg ikke kunne få ud af hovedet og mit system. Jeg ved ikke, hvad der gjorde det, men efterfølgende cuttede jeg kontakten til ham. Jeg fik mig selv fortalt, at jeg var mere værd end det. Normalt ville det fylde 22 timer ud af 24. men jeg tacklede det langt bedre end før. Normalt er jeg ikke så meget til alternative behandlinger, men jeg må i denne sammenhæng anerkende at dette har virket og haft en positiv effekt på mig!

Da dette er meget privat for mig, ønsker jeg at være en anonym kvinde på 43 år. 

                                                                                                                           

Rhinas House of Energy
Fuglsang Allé 161
7000 Fredericia

www.rhinasenergy.dk

Fuglsang Allé 161  7000 Fredericia